Noter : Gudrun Munch 1980:Hun er født på Stendalsgård v/Skræ. Flyttede 1836 med forældrene til Ungstrup v/Thorning. De lavede selv stenene til Ryttergården. At det var enryttergård vil sige, at den i tilfælde af krig skulle stille med et vist antal ryttere.Christian og Birgitte byggede så et hjem på de 6,5 tdr. land fra hans fars gård, og hun havde fået 100 daler fra sit hjem. Det blev et husmandssted, som står endnu: Aalborgvej nr. 9.Christian havde været med i krigen 1848 på yngste hold. Senere igen i 1864. Han var med i slaget ved Isted - var med til at forfølge tyskerne. Da fik de ikke mad i tre dage, men måtte leve af at stjæle mælk fra køerne og kartoflerne fra marken. Han var også med til at bygge voldene ved Fredericia , og han stod vagt ved general Ryes lig, da ingen måtte se ham, før familien havde været der. I familiens eje findes endnu hans æresmedalje.Birgitte passede hjemmet og Christian tog vejarbejde. Han regulerede Skivevejen fra Knudstrup til Havredal, og han byggede kampestenskisterne under vandløbene fra Pårup til Grønhøj. Da han var færdig med det, slog han sten om vinteren og byggede kampestenshuse om sommeren. Mange af de kampestenshuse står endnu i Skræ.Han byggede også i Kjellerup, ved viborg og Randers, og han boede i længere tid på bøgeskovgård ved Hjallerup i Vendsyssel, hvor han havde 15 svende i arbejde.Han byggede også Impgård ved Thorning (som stadig er i familiens eje - Severin Christensens sønnesøn, Henning Kristensen), og tre længer til Ilkomgård. Desuden lavede han granitstøtter til vejvæsnet i amtet. Han tog sig det meget nær, da den store sten i mosen spaltede for ham. Den skulle ellers have været brugt til hovedhjørnesten ved ombygningen af Viborg Domkirke.Efterhånden havde de fået penge sparet sammen, så de kunne købe Havredal Skovgård (Frederikshede), som kreditf oreningen havde måttet overtage. Den var meget forsømt. De overtog den i juli 1881. I den gamle auktionsattest ser man: Matrikkelsnummer 7a - 11c - 12 b 1 tdr hartkorn - 7 skp (skæppe) 0 Fdk (fjerdingkar) 2 3/4 Album. Salgssummen var 3614,26 kr.Den første sommer var drøj, da de havde begge ejendommene. Birgitte passe de det gamle hjem, mens Christian og sønnen Jakobflyttede ud og passede gården - da levede de mest af rugbrød og varm nymalket mælk, og desuden havde Christian nogle påbegyndte bygninger, der var lovet færdige. ( se også en mere udførlig beskrivelse i Kristen Munch(212): Optegnelser fra en hedeegn (1881 - 1941), Lokalhistorisk Forening for Karup Kommune 1981.)Der blev slidt hårdt med opdyrkning af heden og børnene hjalp til efter bedste evne. Men familien blev ved med at føle sig mest knyttet til Thorningegnen, og birgitte blev ved med at gå til vækkelsesmøde i Thorning hver uge. Hendes broder,Michael Munch, som havde fået hendes fødehj em i Ungstrup, havde fødselsdag den 8. September, og så kom de kørende, hvis de havde fået rugen sået.Birgitte holdt meget af blomster, og hun var en mester til at sætte dem sammen i fine buketter. På de lange vandreture plukkede hun altid en buket fra grøftekanten. Det var jo dengang man havde får, og netop på den egn ( se Blichers: Æ Bind stow ) blev der kartet og spundet og strikket i lange baner, og børnene blev sendt ud i heden efter blomster til farvning af garnet.
Gudrun Munch 1980. |