Noter : Cort Jensen, født i Fruergaard 1828, var ogsaa med i Treaarskrigen, dog vistnok kun i de 2 sidste Aar. Et Brev, han har skrevet til sin Søster, er opbevaret endnu, hvori han fortæller om Krigens Strabasser; det var før konvolutternes Tid. Brevene blev dengang lagt saaledes sammen, at der blev Plads til Adresse. Hjemkommen fra Krigen giftede han sig med Pigen, Maren Kristine, fra Damsgaardens Mølle. De boede først i en lille ejendom paa Frøslevgaards Vang, siden flyttede de til en lidt større Ejendom i Fredsø. De havde 8 Børn, men de 7 døde i Barnealderen, den ottende, Sønnen Niels. blev gift med en Datter af Jens Bjerregaard i Sindbjerg og overtog Ejendommen i Fredsø, flyttede siden til en Gaard paa Agerø og bor nu i Redsted.
|