Noter : I 1841 afrejst fra Havredal til Lysgård som tjenestepige, men ses igen at være afrejst fra lysgård, som tyende til Havredal i 1842. I 1843 rejste hun igen fra Havredal til Hald i Dollerup Sogn, hvortil hun ankom samme år. I 1845 rejste hun videre til Rødding sogn. I 1847 rejste hun fra Ingstrup, Rødding Sogn som tjenestepige til Foulum i Tjele sogn, hvortil hun ankom 1. nov. samme år, i tjeneste hos Niels Christensen i Foulum. Den 1. nov. 1850 rejste hun, (27 år gammel) som tjenestepige hos ovennævnte tilbage til Rødding. Den 28. okt.1853 ses hun at være rejst fra Sødal i Rødding Sogn til Havredal med dårligt skudsmål, hvad sædelighed angik, men hun ses ikke at være ankommet til Havredal. Derimod ses hun at være ankommet d. 9. nov. 1853 til Gråmose, som trolovet samme sted, med en anmærkning om, at hun havde usædeligt forhold og 2 børn udenfor ægteskab. |