Noter : Vor kære mor, svigermor, mormor farmor og oldemor Vera Frosch *3. mar. 1931 †4. marts 2006, har fået fred. Familien. Begravelsen finder sted torsdag den 9. marts kl. 13.30 fra Vor Frelser Kirke og efterfølgende jordfæstelse på Novrup Kirkegård. Vera Frosch, Nøregade, Esbjerg, er død, 74 år. Vera Frosch blev født i 1931 i Klattrup i Esbjerg, men voksede op på Bavnehøjvej. En god del af hendes barndom og ungdom gik med at være KFUM-spejder. Hun havde spejder navnet Trille, og i 1954 lagde hun således navn til Trilleklubben en klub for "gamle" spejdere. Trilleklubben eksisterer den dag i dag. I 1953 blev hun gift med Jens Peder Christensen, som hun flyttede til Gjesing med, hvor de sammen drev et mindre landbrug i en årrække. Parret boede i Gjesing i 19 år og fik fem børn. Fra 1972 til 1979 drev hun Gjerning Kro, hvorefter hun flyttede tilbage til Esbjerg. Hun var en kvinde med et stort hjerte og socialt engagement, der altid tog de svage i forsvar, hunvar frivillig i Kirkens Korshærs Varmestue og KFUM's Sociale arbejde - A - ringen. Vera Frosch var en meget aktiv dame, hun var nysgerrig og videnbegærlig, og opsøgte og benyttede sig af alle muligheder for at blive klogere på mange ting. Vera Frosch efterlader sig fire børn otte børnebørn og et oldebarn. |