Jens Jensen

DatoStedKilde
Født :15-11-1924Skjoldborg-
Død :08-09-2009Holstebro-

Alder : 84

Noter :

80 Års fødselsdag
Holstebro dagblad torsdag d. 11
Mandag den 15. november 2004: Jens Jensen, kaldet Jens Jens, Plejeboligerne Parkvænget, Holstebro.
På plejehjemmet, hvor han bor alene, og hvor han afventer at kunne få en større bolig, så hustruen Margrethe kan gøre ham selskab, har Jens netop fået en stak bøger fra biblioteket. Øverst ligger Johannes Møllehaves bog: »Da alting blev anderledes«.
Jens fortæller om sit liv, der har ført ham vidt omkring, og han må konstatere, at han virkelig har oplevet, at meget er blevet forandret i hans tid. Han var nummer 13 af en søskendeflok på 14, der så dagens lys i Ås i Skjolborg Sogn med landets bedste udsigt. Det sag de han far, når han fra stalddøren kiggede ned over bakkerne til Vildsund. Med den svimlende sum på 53 kroner på lommen efter vel overstået konfirmation drog Jens ud i Verden på sin brugte cykel - der røg de første 50 kroner.

Via forskellige pladser på landet ankom han først på året i 1945 som 20-årig til en badepension i Smidstrup ved Rågeleje, hvor han fik plads som havemand. Her kom og gik der mange gæster, der snart skulle vise sig at være jøder og sabotører på flugt. I al beskedenhed blev hans lod at løbe med beskeder om afgange til Sverige. Mælkemanden satte en brat stopper for det. Man mener, at det var ham, der gav et tip til Gestapo, der en nat bankede Jens op og slæbte ham til forhør.

Der fulgte nu en nervepirrende tid for Jens med gentagne forhør og flytten rundt for til sidst at ende i Frøslevlejren. Forinden havde han flere gange troet, at hans time var kommet. Som en gang, da transporten stoppede ved en plantage, hvor alle blev beordret ind mellem træerne. Det viste sig, at det var tyskerne, der skulle tisse.

Krigen sluttede, og Jens blev dragon i Randers, og nu var det ham, der skulle holde internerede tyskere inde på Hevring Hede. Efter krigen var det vanskeligt at få arbejde i Danmark, så Jens endte i Sverige sammen med tre-fire kammerater, og der fik han arbejde i skovene og senere på flere fabrikker.

Det var her han traf Margrethe fra Holstebro, og de blev gift i 1951. Året efter købte de huset på Ewaldsvej 11, som de fortsat har, og hvor Margrethe bor.

Efter jobs på Canned Creme og Birns Jernstøberi endte Jens i 1954 på Holstebro Svineslagteri, hvor han, frem til han gik på efterløn som 63-årig, har lavet i millionvis af røde pølser.
Som pensionist har han passet haver i nabolaget, han har bowlet en del, og så har han sammen med Margrethe rejst en del til udlandet. Italien med Gardasøen har de besøgt 11 gange.

Flere blodpropper har gjort Jens afhængig af en kørestol. Men selv om han i sit omskiftelige liv ikke havde drømt om, at han skulle ende på et plejehjem, så har han det godt, og han er glad for personalet. Det er de også for ham Han har et godt humør, og han har mange historier, lyder det.

ÆgteskabBørn
29-12-1951 - Margrethe Nielsen - - Lena Bjerre Jensen
- - Flemming Bjerre Jensen
- - Tommy Bjerre Jensen

Jens Jensen
* 15-11-1924
† 08-09-2009

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0 -------- Homepage30-04-2023